Rækkefølge for planens gennemførelse

Rummelighed og rækkefølge for erhverv og boliger

Prognose for Boligudbygningen Rækkefølgeplanen bygger på kommunens boligbyggeprognose. Rækkefølgeplanen giver en oversigt over den rummelighed, der er i kommunen til boligbyggerier. Generelt bygger oversigten på den rummelighed, der er i allerede vedtagne planer (kommuneplan og lokalplaner) suppleret med vedtagelser om ændringer og/eller igangværende overvejelser jf. noterne til prognosen. Kun for byggerier, hvor kommunen selv er grundejer, kan kommunen styre tidspunktet for et byggeris påbegyndelse. For alle andre byggerier er det ikke muligt for kommunen at fastlægge, hvornår de private grundejere skal påbegynde byggeriet. Kommuneplanen og lokalplanerne kan således alene give grundejerne mulighed for at få byggetilladelse, men kan ikke gennemtvinge byggerier. Boligbyggeprognosen er derfor "bedste bud" på, hvornår byggerierne vil blive realiseret, som grundlag for prognoser for den kommunale serviceudvikling og udvikling af infrastruktur m.v. I det omfang byggerier vil medføre øget kommunal service, f.eks. skole- og institutionskapacitet, vil tidspunktet for igangsætning af disse byggerier kunne reguleres ved IKKE at vedtage lokalplan for byggeriet og efterfølgende ændre kommuneplanen. Oversigten angiver ikke, om byggerierne finansieres med kommunal støtte. I det omfang Byrådet ønsker at støtte byggerier, tages der konkret stilling til dette gennem den procedure, der er fastlagt i lovgivningen om støttet byggeri. Rækkefølgeplanen kan ses i retningslinjerne.

Udbygning af erhvervsområder

Den opgjorte rummelighed til erhvervsbyggerier er dannet på grundlag af kommuneplanrammerne og de vedtagne lokalplaner i disse områder, i det omfang de foreligger. Opgørelsen angiver byggeriernes rummelighed i samlede antal etagemeter i de enkelte områder og en rækkefølge for disse, som tager udgangspunkt i, om byggeriet kan opføres i første eller anden halvdel af planperioden, eller om byggeriet først kan opføres efter planperioden, dvs. efter 2026. Hvis en grundejer ønsker et byggeri rykket frem i rækkefølgen, kan der optages konkrete forhandlinger med kommunen herom. Kommunen vil her bl.a. tage stilling til, om øvrige byggerier er udført som forudsat, samt om det givne byggeri vil kunne rummes inden for den forudsatte kommunale ramme for service og anlæg. Opgørelsen over rummeligheden i erhvervsområder kan ses i retningslinjerne. En samlet vurdering af kommunens rummelighed i planer for bolig- og erhvervsudbygning i forhold til den forventede udvikling på egnen kan ses i planredegørelsens afsnit om forudsætninger for planen.

Samlet opgørelse over rummeligheden til boliger og erhverv, Høje-Taastrup Kommune 2014-2026 samt perspektivperioden kan ses planens retningslinjer, afsnittet om rækkefølge og byudvikling.

Plan for udbygning af de enkelte områder kan ses i planens retningslinjer, afsnittet om rækkefølge og byudvikling.   

Planlægningen for rummelighed til bolig og erhverv i kommunerne på Vestegnen

Tallene i dette afsnit bygger på en omfattende analyse af rummeligheden på vestegnen, der blev udarbejdet i forbindelse med Kommuneplan 2010. Byggekrisen kom dog umiddelbart efter kommuneplanen, hvilket satte en stopper for byggeriet, således at byggemulighederne ikke er udnyttet. Der er derfor ikke gennemført en lignende analyse til brug for Kommuneplan 2014, men tallene for Høje Taastrup er dog blevet opdaterede.

Vestegnskommunerne har kortlagt de forventede rummelighedsændringer til forskellige by- og erhvervsformål ved fortætning, ændret anvendelse samt nyudlæg. Herudover er også kortlagt eksisterende og besluttede udlæg på bar mark, idet disse vil udgøre en væsentlig del af det fremtidige udviklingspotentiale.

Kortlægningen medtager ikke det hvilende udviklingspotentiale, der findes som uudnyttet rummelighed i allerede bebyggede områder, hvor der ikke foreslås ændring af plangrundlaget. Hovedparten af det hvilende potentiale er fastlåst i form af fremtidige udviklingsmuligheder for de allerede eksisterende virksomheder. I forbindelse med planlægning af en samlet udvikling eller omdannelse er den hvilende rummelighed mindre væsentlig. Da den ydermere er vanskelig at kortlægge, er den ikke medtaget i denne redegørelse.

Rummelighedsændringen er opgjort på følgende kategorier: liberale erhverv/kontorformål, detailhandel, øvrige centerformål samt produktions- og industriformål. Derudover er den samlede rummelighed til boligformål på Vestegnen kortlagt.

Rummeligheden er fordelt på 1. del af planperiode, 2. del af planperiode samt på en perspektivdel (efter 2025). Herudover er opgjort den samlede sum. De indsamlede data er det administrative bud på rummelighed i kommuneplanforslagene, og der skal derfor tages forbehold for den politiske behandling.

Data er indsamlet for Vestegnskommunerne samt for randkommuner, der grænser op til Vestegnskommunerne. Det har dog ikke været muligt at få tilstrækkelige oplysninger fra randkommunerne til at foretage en kvalificeret redegørelse for de planlagte muligheder inden for det samlede område.

De indsamlede data kan vurderes for Vestegnen som helhed og så vidt muligt sammenlignes med oplysninger i By- og Landskabsstyrelsens rapport "Regionale Udviklingstræk i Hovedstadsområdet 2007". Endvidere danner materialet baggrund for kommunens vurdering af udviklingen i forhold til den regionale udvikling.

Erhvervsudviklingen på Vestegnen i forhold til Hovedstadsregionen de seneste 10 år

På Vestegnen er der i perioden 1994-2005 blevet opført cirka 1.000.000 etagemeter erhvervs- og kontorbyggeri. Heraf udgjorde kontorbyggeriet 17%. (ca. 170.000 etagemeter). Erhvervsbyggeriet på Vestegnen udgjorde 16% af det samlede erhvervsbyggeri i Hovedstadsområdet.

Erhvervsudviklingen på Vestegnen og i Høje-Taastrup Kommune for den kommende planperiode

Rummelighedsanalysen viser, at der på Vestegnen i perioden 2014-2025 planlægges for en forøgelse af rummeligheden på ca. 1.480.000 etagemeter. Forøgelsen er fordelt på følgende anvendelser:

  • 600.000 m² liberale erhverv/ kontorformål
  • 700.000 m² detailhandel
  • 70.000 m² øvrige centerformål.
  • 740.000 m² produktion/industriformål

Den samlede planlagte rummelighed dækker, som oven for anført, over en bred vifte af anvendelser. Under kategorien øvrige centerformål hører bl.a. også boligformål, kultur og offentlig service. Det skønnes, at den samlede rummelighed til erhvervsbyggeri vil være i samme størrelsesorden som omfanget af opført erhvervsbyggeri i perioden 1994-2005. Den væsentligste forskel består i en forøget rummelighed til liberale erhverv/kontor, idet der udlægges en rummelighed til disse formål, der er ca. 4 gange større end omfanget af kontorbyggeri opført i perioden 1994-2005. Da den øgede rummelighed imidlertid hovedsageligt finder sted som fortætninger i stationsnære områder, er det dog naturligt, at arealerne anvendes intensivt. Derudover giver denne planlægning mulighed for at styrke udviklingen af kontorerhverv i velegnede områder med særlig hensigtsmæssig trafikbetjening. Derved kan planlægningen på Vestegnen medvirke til at reducere det samlede trafikarbejde i hovedstaden.

Planlægningen på Vestegnen lever således op til målene i Fingerplan 2013 om at genanvende allerede bebyggede områder og arealer, der tidligere er disponeret til byudvikling med hovedvægten på stationsnær og miljørigtig lokalisering af intensive erhverv.

Den reducerede rummelighed til traditionelle erhverv er forårsaget primært af omdannelser og områdefornyelser. De eksisterende velplacerede industriområder langs Vestegnens motorvejsnet beholdes og udbygges med den hvilende rummelighed, der allerede eksisterer i områderne.

Vurderingen af erhvervsrummeligheden på Vestegnen i perspektivperioden

Planlægningen på Vestegnen skitserer en samlet rummelighedsforøgelse i det lidt længere perspektiv på ca. 750.000 etagemeter. Den skitserede langsigtede omdannelse er fordelt på følgende anvendelser: 680.000 m² liberale erhverv/ kontor og 380.000 m² øvrige centerformål.

Herudover er der skitseret en reduktion af rummeligheden til traditionelle industrierhverv på ca. 310.000 m².

Denne skitserede langsigtede udvikling er i overensstemmelse med Vestegnssamarbejdets udviklingsstrategi for erhvervsområderne på Vestegnen, idet de traditionelle erhverv afvikles i omdannelsesområderne i takt med omdannelsen. I forbindelse med den videre planlægning af perioden efter 2020 kan der med fordel planlægges for en yderligere styrkelse af de trafikalt velplacerede traditionelle industriområder.

Boligudviklingen på Vestegnen i forhold til Hovedstadsregionen

Udviklingen har svaret til cirka 500 boliger om året. Det årlige boligbyggeri har dog været større i den sidste del af perioden. Boligbyggeriet på Vestegnen har i perioden svaret til 10% af det samlede boligbyggeri i Hovedstadsregionen. I perioden 1994-2006 har der været en befolkningstilvækst på Vestegnen på 2.533 eller på 1,2%.

Boligudviklingen på Vestegnen for den kommende planperiode

Rummelighedsanalysen viser, at der på Vestegnen planlægges for en samlet boligrummelighed i planperioden på cirka 8.400 boliger. Dette svarer til, at der gives mulighed for at bygge cirka 700 boliger om året og rundt regnet en årlig befolkningstilvækst på cirka 1.400 nye indbyggere på Vestegnen.

Rapporten Regionale Udviklingstræk i Hovedstadsregionen 2007 anfører ud fra en ren demografisk betragtning, at der kan forventes en negativ befolkningstilvækst på knapt 3.200 indbyggere i perioden 2007-2021, svarende til en årlig tilbagegang på 230 indbyggere.

40% af den registrerede rummelighed ligger i Høje Taastrup, som ifølge Fingerplanen er en udviklingskommune i den ydre del af Roskildefingeren. De øvrige vestegnskommuner planlægger for at øge boligrummeligheden i de stationsnære områder i forbindelse med omdannelse.

Vestegnskommunerne forsøger med planlægningen inden for den kommende planperiode at imødegå den statslige forudsigelse om befolkningstilgang ved at forbedre boligbyggemulighederne inden for den eksisterende bys afgrænsning.

Vurderingen af den samlede boligrummelighed på Vestegnen

I forbindelse med den tidligere kommuneplan 2010, er det vurderet at: ”Vestegnskommunerne udlægger samlet en boligrummelighed på 11.400 boliger. Heraf ligger 400 boliger inden for håndfladen, 1.800 boliger i den indre del af Køge Bugt-fingeren og 9.200 boliger i Roskilde-fingeren heraf 5.000 i den indre del af Roskildefingeren og 4.200 i den ydre del.

Til sammenligning opgør Fingerplan 2007 en restrummelighed i Roskilde-fingeren på 12.000 boliger fordelt på 7.000 i den ydre byfinger og 5.000 i den indre byfinger. Restrummeligheden i Køge Bugt-fingeren opgøres til 3.800 boliger heraf 1.600 i den indre del af byfingeren. I Roskilde Kommunes Boligprognose for 2007-2018 anføres en rummelighed på cirka 3.500 boliger, men den egentlige restrummelighed i Roskilde er ukendt.

Vestegnskommunerne vurderer på denne baggrund, at den samlede rummelighed til boligformål i planperiode og perspektivperiode er i overensstemmelse med det omfang af fremtidens boligbyggeri, som oplyses i Fingerplan 2007.”

Rummeligheden i Høje-Taastrup Kommune i forhold til Vestegnen.

Rummeligheden i Kommuneplan 2014 for Høje-Taastrup Kommune er opgjort og kan ses i bilag. Sammenfattende kan det siges, at en større del af rummeligheden på Vestegnen i planperioden stammer fra udlæg i Høje-Taastrup Kommune, først og fremmest udlæg i Høje Taastrup by samt i Hedehusene i byudviklingsprojektet NærHeden.

Udlæggene er et led i færdiggørelsen af disse planlagte bysamfund på Fingerplanens Roskildefinger. Langt hovedparten af udlæerø’ggene er beliggende i de stationsnære områder og understøtter dermed intentionerne i Fingerplanen om at udnytte disse arealers gode beliggenhed.

En del af rummeligheden stammer fra en række byudviklingsprojekter, som blandt andet sigter mod at øge bebyggelsesgraden i de stationsnære områder i Høje Taastrup og i Hedehusene. Også dette understøtter de overordnede mål.

Endelig findes der en rummelighed til virksomheder med særlige beliggenhedskrav i den vestlige del af Hedehusene. Denne rummelighed er ikke opgjort sammen med den øvrige rummelighed, da der dels er tale om planlægning til specielle formål, og dels er tale om arealer, hvis reelle udnyttelsespotentiale først kan afklares i en nærmere lokalplanlægning.

For så vidt angår rummeligheden til detailhandel henvises til redegørelsen i de udførte analyser af dels detailhandelen på Vestegnen og dels detailhandelen i Høje-Taastrup Kommune. Analyserne findes her.

Det vurderes, at der ikke siden kommuneplan 2010 er sket væsentlige ændringer i udviklingen og behovet for rummelighed i Høje-Taastrup Kommune, bortset fra justeringerne omkring byudviklingsprojekterne NærHeden og Høje Taastrup C. Disse justeringer understøtter statens politikker og overordnede planlægning gennem byfortætning af stationsnære arealer og udnyttelse af eksisterende byområder.

 

 

Planens status

Kommuneplan 2014 med Vejplan og sammenfattende miljøredegørelse er offentliggjort d. 11. november 2014.

Se mere på kommunens høringsportal, med lovhjemmel, klagevejledning mv.

Planen findes også på statens plansystem.

Se mere her om høring og endelig behandling

Se tillæg til Kommuneplan 2014.

Kort

Kort Kommuneplan2014

Høje-Taastrup Kommune • Bygaden 2 • 2630 Taastrup • Telefon: 43 59 10 00 • kommune@htk.dkwww.htk.dk