Kulturhistorie

 

Redegørelseskort 5.1. Kulturhistorie.

Lag: Bevaringsværdige bygninger, Beskyttede jord- og stendiger, kirkebyggelinjer, fredede områder, fredede områder forslag, 

Indholdsfortegnelse

Mål med udpegningerne

Definitioner

Kulturhistoriske værdier og kulturmiljøer i de stationsnære områder og kerneområder

Bevaringsværdige bygninger

Fredede og beskyttede fortidsminder

Områder med kulturhistoriske værdier, kulturmiljøer, samt særlige landsbyer

Kulturhistoriske værdier

Kulturmiljøer

Særlige landsbyer

Kirker

Lovgrundlag

Kildeliste

 

Mål med udpegningerne

I den fysiske planlægning, udvikling og bebyggelse af kommunen skal de kulturhistoriske værdier i kommunen kortlægges, og det skal vurderes om der skal ske bevaring, så befolkningen nu og i fremtiden kan opleve, hvordan samfundsudvikling afspejles i kulturlandskabet, i de konkrete bebyggelser og i andre kulturhistoriske spor.

Formålet er at sikre, at fortidsminder, bevaringsværdier og andre kulturhistoriske enkeltelementer sammen med omgivelserne, landskabet eller kulturmiljøet, kan formidle den historiske fortælleværdi også de steder, hvor de menneskelige spor i dag ikke længere er synlige.

Der skal fortsat være plads til ny udvikling af bebyggelse, kulturmiljøer og landskab, men den fremtidige udvikling skal ske med respekt og forståelse for den kulturhistorie, der er knyttet til det enkelte sted, så vi kan sikre den fælles kulturarv.I landområdet er det dog ikke hensigten, at der kan ske ændringer, der forringer beskyttelsesinteresserne inden for de udpegede områder og bevaringsværdier.

Endelig kan kulturhistoriske værdier bidrage til at understøtte de enkelte byers og områders særlige karakter og identitet jf. kommuneplanens politikker og strategier, og på den måde understøtte bosætning og vækst i områderne. Særligt relevante er kommunens Udviklingsstrategi, samt Vækstpolitikken, som rummer mål om vækst og bosætning, samt en bæredygtig udvikling.

Planen rummer derfor derfor en række nye retningslinjer om udpegning og beskyttelse af kulturhistoriske værdier, samt bystrategier, som blandt andet lægger vægt på hver enkelt by's identitet og kulturarv, som driver for vækst og udvikling.

Tilbage til indholdsfortegnelsen Tilbage til kortet 

Definitioner

Kulturhistoriske bevaringsværdier:  

Kulturhistoriske bevaringsværdier, der har en særlig samfundsmæssig værdi og som bør bevares for at sikre et bredt og repræsentativt udsnit af den samfundsmæssige udviklingshi-storie. Fx Fortidsminder, bevaringsværdige bygninger, kirker mm..Kilde PlansystemDK

Værdifulde kulturmiljøer:

Et kulturmiljø er defineret som et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Kulturmiljøer betegner såle-des en helhed i form af landskabet og de kulturhistoriske spor. Eksempler på kulturmiljøer kan bl.a. være:

• Et landsbyejerlav

• En husmandsudstykning

• Et herregårdslandskab

• Et industrimiljø

• En stationsby

• Et bykvarter

Tilbage til indholdsfortegnelsen Tilbage til kortet

Kulturhistoriske værdier og kulturmiljøer i de stationsnære områder og kerneområder

Der skal vises særlig opmærksomhed overfor bevaringsværdier og kulturhistoriske spor i forbindelse med ombygning, nedrivning, planlægning eller anlægsarbejder i de stationsnære områder og kerneområder, der er udpeget i kommuneplanen.

Områderne er udpeget fordi man generelt ønsker en koncentreret anvendelse og bebyggelse i områderne nær stationerne for at fremme en bæredygtig udvikling af blandt andet transportvaner og udnyttelse af byzonen. En bæredygtig udvikling indebærer, at man aktivt kortlægger og tager stilling til om der er kulturhistoriske bevaringsværdier eller kulturmiljøer, der skal beskyttes. Udover selve den kulturhistoriske fortælling, kan bevaringsværdierne tilføre områder en særlig strategisk og emotionel værdi, og understøtte kommunens politikker og strategier, eksempelvis strategien om Vækst, bosætning, samt branding af kommunen.

Tilbage til indholdsfortegnelsen Tilbage til kortet

Bevaringsværdige bygninger

Der findes i Høje-Taastrup Kommune et antal (pt 161) bygninger, som er udpeget med bevaringsværdier i lokalplaner og byplanvedtægter. Planerne angiver bestemmelser om bevaring og/eller forbud mod nedrivning. Disse bestemmelser skal respekteres ved ny planlægning. Der er pt. ingen fredede bygninger i kommunen.

Liste med adresser over bevaringsværdige bygning i Høje-Taastrup Kommune kan ses her (dok 42481/13). Listen er trukket 13.2.2013, dagsaktuel oversigt kan ses på www.kulturarv.dk/fbb

 liste_over_bevaringsvaerdige_bygninger_i_hoeje_taastrup_kommune.pdf (49.8 KB)

Se desuden kildelisten for konkrete rapporter om en række konkrete bevaringsværdier, samt rapport om Industrikulturarven i Hedehusene.

Tilbage til indholdsfortegnelsen Tilbage til kortet

Fredede og beskyttede fortidsminder

Fredede og beskyttede fortidsminder er beskyttet af naturbeskyttelsesloven og museumslovens generelle bestemmelser, og i nogle tilfælde af konkrete fredninger. Se databaserne i kildelisten for mere information om de beskyttede værdier.

En række kirker er omfattet af fredninger. Områder omkring en række af kirkerne er beskyttede – se nærmere i afsnittet om værdifulde kulturmiljøer. 

Kilde: http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Kort/

Tilbage til indholdsfortegnelsen Tilbage til kortet

Områder med kulturhistoriske værdier, kulturmiljøer, samt særlige landsbyer

Områderne er udpeget, fordi de rummer væsentlige kulturhistoriske værdier eller miljøer, som afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.

Områder med kulturhistoriske interesser, særlige landsbyer, rummer således en helhed af kulturhistoriske interesser i form af landskabet og de kulturhistoriske spor.

Kulturhistoriske værdier

De kulturhistoriske interesser i det åbne land omfatter dels områder med synlige spor fra oldtid til nyere tid, f.eks. stendysser, gravhøje, kirker, landsbyer, husmandsbebyggelser og herregårde, og dels områder hvor der er ikke synlige spor, men stor sandsynlighed for at gøre fund i jorden. For at sikre disse værdier og samspillet med det omgivende landskab indeholder kommuneplanen en række områder med kulturhistoriske værdier i det åbne land.  Som eksempler kan nævnes området mellem Hedehusene sydøst og transportcentret og området mellem Porsemosen og St. Vejleå, de er af kulturhistorisk interesse med spor fra oldtiden. Godset Katrinebjerg og arealerne omkring det er udpeget som landskab af nyere kulturhistorisk interesse.

Tilbage til indholdsfortegnelsen Tilbage til kortet

Kulturmiljøer

I de senere år er der kommet øget opmærksomhed om at bevare kulturhistoriske helheder i landskabet, kulturmiljøer, dvs. afgrænsede områder, der afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Det er områder, hvor der er en tydelig sammenhæng mellem flere kulturspor og naturressourcerne, f.eks. en landsby og dens ejerlav og udskiftningsmønster, som det kan ses med levende hegn, sten- eller jorddiger, vejforløb og gamle mose- eller engarealer.

I Høje-Taastrup er der udpeget to kulturmiljøer. Soderup er udpeget på baggrund af landsbyens velbevarede vejstruktur, gårde og forte og dens placering i landskabet, der underbygger den oprindelige oplevelse af landsbyen.

En mindre del ligger af kulturmiljøet Lille Vejle Å ligger i Høje Taastrup, mens hovedparten ligger i Ishøj. Det vidner bl.a. om historisk forskellige levevilkår lige fra livet på godset til dagliglivet i husmandsrækkerne i Stærkende.

Også i byerne er der fokus på kulturmiljøerne, og de kulturhistoriske værdier skal vurderes ved ny planlægning. Som resultat af byudviklingen findes der indenfor byafgrænsningerne en række tidl. landsbyer, hvis særlige træk og bevaringsværdier skal vurderes mht. bevaringsværdi. Derudover er der fokus på at byens fremtidige udvikling skal afspejle byens historie – eksempelvis er der i Hedehusene foretaget kortlægning af den Kulturarv, der er et resultat af Industrihistorien, og i Taastrup bymidte er en række ejendomme vurderet med bevaringsværdier, der afspejler byens udviklingshistorie som stationsby og handelsby.

Tilbage til indholdsfortegnelsen Tilbage til kortet

Særlige landsbyer

Landsbyerne udgør en særlig omfattende og vigtig del af kommunens kulturarv og bosætning. Retningslinjerne gælder for de særlige landsbyer i eller ud til det åbne land, som er specielt udpeget, fordi de er særligt velbevarede eller viser en særlig tydelig sammenhæng med de omgivende dyrkningsarealer. Alle kommunens landsbyer er imidlertid af generel kulturhistorisk interesse, som der så vidt muligt bør tages hensyn til i planlægningen.

Tilbage til indholdsfortegnelsen Tilbage til kortet

Kirker

Kirkerne udgør en vigtig kulturhistorisk arv, der rækker mere end 800 år tilbage. De er dermed er nogle af landets ældste bygninger.

Kirkebeskyttelseslinier: Naturbeskyttelsesloven fastlægger at der ikke må opføres bebyggelse med en højde over 8,5 m inden for en afstand af 300 m fra en kirke, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen.

Kommuneplanens retningslinier udpeger desuden Kirkeomgivelser, hvor der skal tages særlige hensyn til kirkens placering i landskabet, indblikket til kirken og kirkens visuelle placering i forhold til baggrund, mv. Se i øvrigt udpegningsgrundlaget jf. kildelisten.

Ved mange kirker er der desuden tinglyst fredninger, for at friholde kirkernes allernærmeste omgivelser for byggeri m.m. – de såkaldte Exnerfredninger

Kirker med Exnerfredninger kan findes i https://www.kulturarv.dk/fbb/, hvor der også er link til fredningskendelserne.

Planlægges der for vindmøller indenfor en afstand ift. kirker på 28 gange møllens totalhøjde skal der ved planlægningen redegøres særskilt for påvirkningen af kirken. Se folderen "Fokus på kirker og vindmøller" jf. kildelisten nederst på siden.

Tilbage til indholdsfortegnelsen Tilbage til kortet

Lovgrundlag

Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr 937 af 24/09/2009 med senere tilføjelser.

Lovbekendtgørelse nr 685 af 09/06/2011 om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer Bekendtgørelse nr 838 af 03/10/02 om udpegning af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen

Lovbekendtgørelse nr 933 af 24/09/2009 om naturbeskyttelse med senere tilføjelser (§ 18 ad fortidsminder, § 19 ad kirker, samt lovens bilag ad beskyttede sten- og jorddiger). Lovbekendtgørelse nr 1505 af 14/12/2006 – Museumsloven, kapitel 8 og 8 a mm. om sikring af kulturhistoriske værdier gennem den fysiske planlægning.

Tilbage til indholdsfortegnelsen Tilbage til kortet

Kildeliste:

Tilbage til indholdsfortegnelsen Tilbage til kortet

 

 

Planens status

Kommuneplan 2014 med Vejplan og sammenfattende miljøredegørelse er offentliggjort d. 11. november 2014.

Se mere på kommunens høringsportal, med lovhjemmel, klagevejledning mv.

Planen findes også på statens plansystem.

Se mere her om høring og endelig behandling

Se tillæg til Kommuneplan 2014.

Kort

Kort Kommuneplan2014

Se også

Retningslinjer

Høje-Taastrup Kommune • Bygaden 2 • 2630 Taastrup • Telefon: 43 59 10 00 • kommune@htk.dkwww.htk.dk