Landskabelige værdier

Redegørelse for landskabelige værdier

Mål

Det er Høje-Taastrup Kommunes mål

  • at det åbne land fortsat skal indeholde varierede landskaber,
  • at beskytte og styrke de landskabelige værdier, så befolkningen nu og i fremtiden kan opleve og bevæge sig i smukke og egnskarakteristiske landskaber
  • at forbedre befolkningens adgang til at opleve kommunens landskaber

Baggrund for retningslinjer

Det åbne land er under konstant forandring. Byerne vokser og lægger dermed beslag på stadig større arealer. Gennem de senere årtier er anlæggene i landskabet blevet større og mere tekniske, så de i højere grad springer i øjnene. Vejbyggerier, højspændingsanlæg, vindmøller og råstofgrave ændrer landskabet markant. Sådanne anlæg kan virke forstyrrende eller direkte ødelæggende for oplevelsen af landskabet. Men også mindre anlæg kan have en væsentlig indvirkning på landskabsværdierne. Hvis landskabet ikke skal miste sin identitet og oplevelsesværdi, er det afgørende, at der tages hensyn til de landskabelige ved den fremtidige placering af anlæg, bebyggelse mv.

Det er ikke kun byggeri og tekniske anlæg, der ændrer landskabsbilledet - også udviklingen i landbruget påvirker landskabet. Strukturændringer bevirker, at marker bliver større og hegn og krat, der før opdelte landskabet og gav det indhold, forsvinder.

Landskabelige værdier

De landskabelige værdier drejer sig om landskabet, som det umiddelbart kan ses og opleves. Nogle landskaber er varierede og sammensat af mange landskabselementer, f.eks. et landskab med både skove, søer og bakker. Andre landskaber er enkle med kun ét element, f.eks. en ådal.  Landskaber med stor værdi repræsenterer ofte et samspil mellem natur- og kulturgrundlag og en æstetisk landskabsoplevelse. Det har stor betydning at sikre mulighed for at opleve forskellige landskaber med tydelige egnskarakteristiske træk.

Også i det åbne land uden for de udpegede landskabelige beskyttelsesområder findes der enkelte, ofte mindre elementer, som har landskabelig værdi. Typiske eksempler er landsbyer, markant beplantning, diger og levende hegn samt vandløb, søer, moser og vedvarende engarealer.

De udpegede områder med landskabelige værdier fremgår af retningslinjekort 3.3.1.

Områder med landskabelige værdier er særligt sårbare over for indgreb, som afgørende ændrer landskabsbilledet. Store ændringer kan medføre, at forskellene mellem egnenes karakteristiske landskabstyper udviskes. Bymæssig bebyggelse, åbent beliggende industri og større fritidsanlæg ændrer ofte det omgivende landskabs karakter og oplevelsen af åbent land. Råstofgravning kan helt fjerne markante terrænformer. Tekniske anlæg som f.eks. højspændingsledninger og belysningsanlæg, oplyste skilte m.m. virker tit visuelt dominerende selv på lang afstand. Nye skovplantninger kan sløre en egns karakteristiske landskabstræk.

Hvordan tages hensyn til værdierne

Kommuneplanen har udpeget en række områder med landskabelige værdier, hvor der skal lægges særlig vægt på at bevare disse. Der er i planlægningen og i administrationen af disse områder både fokus på de landskabelige helheder og sammenhængen mellem de enkelte elementer. Det er således både disse særligt værdifulde helheder og de særligt værdifulde enkeltelementer, kommuneplanen skal beskytte.

I de udpegede områder med landskabelige værdier må der ikke ske indgreb, der strider mod de særlige værdier, der ligger til grund for udpegningen. Det skal vurderes, om det konkrete indgreb i form af bebyggelse, anlæg, ændret arealanvendelse o.a. forringer de konkrete værdier, der findes på det konkrete sted.

Ændringer af tilstanden og arealanvendelsen inden for områder med landskabelige værdier forudsætter, at der er tale om »væsentlige samfundsmæssige hensyn«. Det vil sige, at byggeri og anlæg, som ikke er nødvendigt for landbrug, skovbrug og fiskeri, skal kunne begrundes som nødvendigt ud fra almene interesser. Med »samfundsmæssige hensyn« forstås ikke kun større samfundsmæssigt nødvendige anlæg såsom trafik- og forsyningsanlæg, men også andre offentlige og private anlæg, som kommune og stat vurderer planlægningsmæssigt velbegrundede og forenelige med naturværdierne i det konkrete område.

Det betyder imidlertid også, at der ikke i landzone inden for områder med landskabelige værdier alene ud fra et privat ønske kan gives tilladelse til f.eks. rekreative anlæg eller placering af ren jord på landbrugsarealer. Rekreative friluftsanlæg kan bl.a. være begrundet ud fra almene interesser ved at være alment benyttede eller offentligt tilgængelige, ved at opfylde et samfundsmæssigt behov eller ved i øvrigt at tilgodese lokale og kommunale almene hensyn.

Hvis der skal gennemføres anlæg, byggeri eller indgreb ud fra samfundsmæssige hensyn, som vil forringe konkrete landskabelige værdier inden for et område med biologiske værdier, må der i givet fald foretages en afvejning i form af et kommuneplantillæg, som prioriterer anlægget højere end beskyttelsesinteresserne.

Der kan også uden for de udpegede områder findes egnskarakteristiske landskabstræk og markante landskabselementer, som har en landskabelig værdi, som der bør tages hensyn til, og tiltag skal således til hver en tid ske ud fra en konkret vurdering.

Lovgrundlag og overordnede planer

Planloven, kap. 11, Kommuneplanlægning:

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi, jf. Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 15.

Kommuneplanlægningen skal sikre og bevare større, sammenhængende landskaber.

Kommuneplanens retningslinjer og rammer skal sikre, at ny byvækst og nyanlæg ikke forringer landskaberne. Bemærkninger til L571, jf. § 11a, stk. 1, nr. 15.

Statens interesser i kommuneplanlægningen

Det er et statsligt mål at sikre, at de værdifulde landskaber bevares og styrkes, og at de åbne kyster fortsat udgør en væsentlig natur- og landskabsressource. Kommunerne skal sætte fokus på beskyttelsen af værdifulde landskaber og afveje forandringer i det åbne land, så det sker med respekt for den karakter og kvalitet, der knytter sig til landskaberne og om muligt medvirker til at styrke eller genoprette dem. Lokalisering af nødvendige anlæg skal ske under hensyntagen til landskabet.

Kommunerne skal i deres udpegning og planlægning fremme beskyttelse, forvaltning og planlægning af landskaber. Kommunernes planlægning og forvaltning skal afspejle, at landskabsoplevelsen udgør en vigtig del af livskvaliteten for mennesker overalt, både i byer og på landet, i spolerede områder og i områder af høj kvalitet, i områder, der er anerkendt som værende af enestående skønhed samt i almindelige områder.

Kommuneplanen skal beskytte større sammenhængende landskaber, herunder de uforstyrrede landskaber, og det skal så vidt muligt undlades at placere nye, større tekniske anlæg både i og for tæt på områderne.

Den regionale udviklingsplan

Regionens grønne områder, kyster, søer og vandløb har en positiv betydning for borgernes sundhed og velvære. Regionen ønsker, at der skabes flere og bedre rekreative områder, og at de eksisterende landskabs- og naturværdier skal bevares.

Det er et mål i den regionale udviklingsplan, at Hovedstadsregionen skal være en attraktiv grøn region, hvor alle regionens borgere skal have mindre end 10 minutters gang til at rekreativt område i 2020 mod 94 % i 2011. Hovedstadsregionens blå og grønne struktur skal øges til at udgøre minimum en tredjedel af regionens samlede areal i 2020 mod ca. 27 % i dag.

Kilder

Lovgivning:

Overordnede planer:

Andet:

 

Planens status

Kommuneplan 2014 med Vejplan og sammenfattende miljøredegørelse er offentliggjort d. 11. november 2014.

Se mere på kommunens høringsportal, med lovhjemmel, klagevejledning mv.

Planen findes også på statens plansystem.

Se mere her om høring og endelig behandling

Se tillæg til Kommuneplan 2014.

Kort

Kort Kommuneplan2014

Se også

Retningslinjer

Høje-Taastrup Kommune • Bygaden 2 • 2630 Taastrup • Telefon: 43 59 10 00 • kommune@htk.dkwww.htk.dk