Gangstier og ruter

Redegørelse

Mål

Det er et mål, at kommunen planlægger for stier og ruter, som sikrer god tilgængelighed til rekreative oplevelser i kommunen.

Det er samtidigt et mål, at kommunen medvirker til realisering af et sammenhængende rekreativt stinet på tværs af kommunegrænser, og at stinettet giver adgang fra byen til det åbne land, til kysten og til områder uden for Hovedstadsregionen. De rekreative stier skal så vidt muligt forløber i fredelige, grønne omgivelser.

Uddybning af retningslinjer

Gangstinettet i Høje-Taastrup Kommune består af både lokale og regionale gangstier. De regionale gangstier indgår i nettet af regionale rekreative stier, som skal sikre sammenhæng i stinettet over kommunegrænser og i regionen.

Gangstier

Gangstier har til formål at sikre forbindelse mellem rekreative oplevelser i det åbne land, samt sikre forbindelse mellem kommunens byområder og det åbne land.

Lokale gangstier skal også sikre forbindelse til det overordnede regionale rekreative stinet, regionale cykelstier og stationer med fritids- og udflugtsområder, herunder skove, naturområder og fredede arealer i det åbne land.

En række af de skitserede nye planlagte gangstier ved Sengeløse i den nordlige del af kommunen vil i givet fald kræve dispensationer fra naturbeskyttelseslovgivningen, herunder reglerne for EF-habitatområdet ved Sengeløse. En realisering af vandrestierne kræver derudover, at forholdet til lodsejerne er afklaret.

I byerne passerer stierne mange steder ret trafikerede veje, hvor det er teknisk vanskeligt at etablere niveaufri skæringer. Her må stierne sikres bedst muligt.

De regionale rekreative stier

En del af gangstinettet i kommunen indgår i det det regionale net af rekreative stier, som har til formål at sikre tilgængelig til rekreative oplevelser over kommunegrænser og i regionen.

Følgende fælles hovedprincipper, som fremgår af redegørelsen til Fingerplan 2013, ligger til grund for planlægningen af det overordnede stinet generelt.

  • Stinettet skal have kontakt med trafikknudepunkter og togstationer for at understøtte mulighederne for at kombinere rejser.
  • Stinettet skal så vidt muligt rumme den stiplanlægning, der er i HURs Regionplan 2005 for hovedstadsområdet.
  • Stinettet skal koordineres med den stiplanlægning, som foregår uden for hovedstadsområdet.
  • Stinettet skal udpeges konkret i kommuneplanerne og tage udgangspunkt i Fingerplanens overordnede stinet.
  • Stierne skal respekteres i kommune- og lokalplanlægning og i landzoneadministration.
  • Manglende strækninger skal udpeges principielt i kommuneplanen, hvis der endnu ikke er gennemført en fastlæggelse af detaljeret linjeføring.
  • Stinettet skal danne grundlag for etablering og afmærkning af stier og stiruter.

 

Følgende principper, som fremgår af redegørelse til Fingerplan 2013, ligger til grund for planlægningen af det overordnede regionale rekreative stinet.

  • Der skal være mindst en sti i hver grøn kile fra Fingerplanens håndflade til kysten og til hovedstadsområdets grænse i vest og syd.
  • Der skal være gang- og cykelstier i de grønne ringe på tværs af Fingerplanens byfingre og ud til kysten.
  • Der skal være stier, som skaber rekreativ stiadgang til værdifulde naturområder og landskaber i og omkring skov- og herregårdslandskaberne i hovedstadsområdets sydvestlige del.
  • Der skal være stier til kysterne fra købstæderne i de yderste dele af byfingrene.

Principperne fra fingerplanens redegørelse indgår i retningslinjer for regionale rekreative stier i kommuneplanen.

De regionale rekreative stiers udformning

De regionale rekreative stier skal være egnede for både cyklende og gående. Barrierer som store veje, baner og vandløb forhindrer tit, at stier kan skiltes og tages i brug, selv om stierne findes på begge sider. Kommunen bør planlægge for og anlægge passage af barrierer på en måde, som både er trafiksikker og ikke forringer stiens oplevelsesværdi med lange omveje, trafiklarm osv. På mindre trafikerede steder kan der være tale om midterhelle, lysregulering osv., mens der ved nye større veje og baner skal påregnes anlæg af tunnel eller bro. I byerne passerer stierne mange steder meget trafikerede veje, hvor det er teknisk vanskeligt at etablere niveaufri skæringer. Her må stierne sikres bedst muligt. De forskellige anlægsmyndigheder bør tage højde for passage af eksisterende og planlagte overordnede stier i nye anlægsprojekter.

Regionale og lokale rekreative ruter

I Høje-Taastrup kommune er der med Kommuneplan 2014 indført betegnelsen regionale og lokale rekreative ruter. Rekreative ruter er et net af både gang-, cykel- og naturstier, der primært har en rekreativ funktion.

Planlagte ruter vises som principielle udpegninger. Den endelige fastlæggelse af rutens forløb og udformning fastlægges ved lokalplanlægning.

Regionale rekreative ruter i Høje-Taastrup Kommune består af regionale rekreative stier og regionale cykelstier, der tilsammen udgør en regional rute. En række lokale stier vises også på rutekortet, da de skal sikre forbindelse mellem de lokale stier og de regionale ruter. Ruten skal i sammenhæng med regionale stier i nabokommuner sikre tilgængelighed til regionale mål på tværs af kommunegrænser. Stiforløbene Køge Bugt Strandpark/Hedeland og Vestskoven/Hedeland er eksempler på stier, der registreres som Regionale rekreative ruter. I kommuneplanens hovedstruktur findes særlig retningslinje for de regionale rekreative ruter.

Lokale rekreative ruter i Høje-Taastrup Kommune består af lokale gang og cykelstier, der tilsammen udgør en lokal rekreativ rute. Ruten skal sikre sammenhæng i det lokale gang- og cykelstinet. Ruterne skal understøtte den grønne struktur i byområderne. Der henvises til retningslinjer for byernes grønne struktur. Se også Grøn Politik for Høje-Taastrup Kommune. Kløverstier og motionsruter er eksempler på stiforløb, der registreres som lokale rekreative ruter. I kommuneplanens hovedstruktur findes særlige retningslinjer for de lokale rekreative ruter.

Skiltning og realisering af stier

Høje-Taastrup Kommune samarbejder, udfører og koordinerer skiltning af de nationale cykelruter, de regionale rekreative stiruter, som vurderes at opfylde kommunernes nærmere krav til sikkerhed og fremkommelighed.

Høje-Taastrup Kommune detailplanlægger og realiserer stier i samarbejde med nabokommuner i henhold til Vejloven og Naturbeskyttelsesloven. Kommunen planlægger og etablerer såkaldte 'naturstier' som led i naturgenopretningsprojekter i henhold til Naturbeskyttelsesloven. Der kan være sammenfald mellem naturstier og det regionale rekreative stinet. Skiltning af stier skal følge 'Vejregler for vejvisning på cykel- og vandreruter'.

Oplevelsesværdikortlægning og stiplanlægning

Kortlægningen af de rekreative oplevelsesværdier (2011) i Høje-Taastrup kommune udgør en vidensbase om forskellige områders rekreative værdi baseret på omfattende undersøgelser af befolkningens oplevelse af forskellige områder i det åbne land. Kortlægningen kan give input til planlægningen af det åbne land samt tilgængeligheden (stier) til de grønne områder. Kortlægningen viser også en del af de eksisterende rekreative stier i kommunen.

De rekreative oplevelsesværdier består af 8 kategorier: 1) Urørte og eventyrlige naturmiljøer, 2) Skovfølelse, 3) Udsigt og åbent landbrugslandskab, 4) Naturrigdom og landskabsformer, 5) Kulturhistorie, 6) Urbane naturmiljøer, 7) Aktivitet og udfordring, 8) Service og samvær. Dertil er trafik- og jernbanestøj kortlagt.

Yderligere information om Oplevelsesværdikortlægningen kan findes her:

Rapport: Kortlægning og afrapportering af oplevelsesværdier på Vestegnen 2011, som beskriver formål, resultater og anvendelse af kortlægningen.

 kortlaegning_af_vestegnens_oplevelsesvaerdier.pdf (1.5 MB)

Rapporten er ledsaget af en række temakort, som viser de forskellige oplevelseskategorier, støj områder mv.

 kortbilag_til_kortlaegning_af_vestegnens_oplevelsesvaerdier.pdf (5.1 MB)

Lovgrundlag og overordnede planer

Planloven

§ 11 a, stk 1 nr 9 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformål og andre rekreative områder

Vejledning om kommuneplanlægning 2008:

Ved arealer til fritidsformål forstås – udover sommerhusområder, som er særligt nævnt i nr. 1 – fx områder til feriehoteller, feriecentre, campingpladser, lystbådehavne, golfbaner, forlystelsesanlæg, idrætsanlæg, regionale friluftsområder, rekreative stier samt arealer til kolonihaver og fritidshaver. Retningslinjerne for arealer til fritidsformål skal gøre rede for de krav, kommunalbestyrelsen stiller til placeringen af de forskellige fritidsformål.

I lokaliseringen kan der arbejdes med både de fritidsaktiviteter, som er organiseret igennem foreningslivet, og de mere uorganiserede aktiviteter som fx en søndagstur i skoven. Sidstnævnte kan fx understøttes med initiativer til naturformidling i områder til rekreativ udfoldelse. Det kan også være vedligeholdelse og udbygning af færdselsmuligheder ad vandre-, cykel- og rideruter og reduktion af især større trafikanlægs barrierevirkning for den rekreative adgang til og i landskabet.

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013

Det er et statsligt mål, at naturen, baseret på respekt for naturværdierne, gøres mere tilgængelig, så stadig flere danskere får mulighed for at bruge den.

Det er et mål at sikre bedre adgangsmuligheder til det åbne land, så landskaberne kan opleves af alle.

Det er et mål at skabe gode forbindelser mellem de forskellige natur- og rekreative områder, dvs. fremme offentlig adgang til skove, søer, vandløb og kyster til gavn for både lokalbefolkningen og turismen, herunder den voksende oplevelsesøkonomi, uden at natur- og landskabsinteresser tilsidesættes.

Det er et mål, at adgangen til de rekreative kystværdier bevares for den brede befolkning.

De regionale friluftsstrategier, der sigter på at fremme oplevelses- og adgangsmulighederne til naturområder, områder i nærheden af byer, sommerhusområder og det åbne land, vil kunne danne afsæt for at planlægge for færdselsmuligheder ad vandre-ruter, cykel- og rideruter og reducerer barrierevirkning for den rekreative adgang til og i landskabet.

Fingerplan 2013

Fingerplan 2013 fastlægger et overordnet regionalt sammenhængende rekreativt stinet, som har afsæt i det stinet, der indgik i HUR’s Regionplan 2005. Fingerplanens stinet er overensstemmelse med kommunens planlægning for regionale stier.

Fingerplan 2013 fastlægger at;

§ 23 b. Den kommunale planlægning skal medtage arealreservationer til overordnede, rekreative stinet.

Regional udviklingsplan 2012

Mål:

Regionen vil stimulere flere til at cykle i fritiden.Sammen med kommunerne vil regionen arbejde for at styrke mulighederne for at bruge cyklen i fritiden og herunder styrke cykelturismen i hovedstadsregionen.

Bedre rekreative områder kan styrke regionens attraktivitet. Det handler om gode stier, adgangsforhold, forbindelser til andre områder, ud­styr og renholdelse.

Handlinger:

Regionen vil sammen med kommunerne, staten, lodsejerne og interes­seorganisationerne indgå i et samarbejde for at skabe fælles visioner og dialog, der kan styrke regionens grønne og blå områder, samt adgangen til offentlige skovrejsningsområder, søer, ådale, kyster og kystvandet overalt i hovedstadsregionen. Der kan eks­empelvis arbejdes med rekreative ruter, kort, web-og mobilløsninger eller analyser.

PlansystemDK3, standardisering af kommuneplandata:

Det et krav, at stier i kommuneplanlægningen registreres som hhv planlagte og eksisterende.

Kildeliste

Lovgivning:

Overordnede planer:

 Andet:

 

 

Planens status

Kommuneplan 2014 med Vejplan og sammenfattende miljøredegørelse er offentliggjort d. 11. november 2014.

Se mere på kommunens høringsportal, med lovhjemmel, klagevejledning mv.

Planen findes også på statens plansystem.

Se mere her om høring og endelig behandling

Se tillæg til Kommuneplan 2014.

Kort

Kort Kommuneplan2014

Se også

Retningslinjer

Høje-Taastrup Kommune • Bygaden 2 • 2630 Taastrup • Telefon: 43 59 10 00 • kommune@htk.dkwww.htk.dk