Veje

 

Redegørelse for veje

Mål

Det er et overordnet mål at infrastrukturen fastholdes og udvides, da det er en vigtig styrkeposition for kommunen. For eksempel gennemførelse af planerne for Ring 5 mod nord og syd, samt en videreførelse af letbane gennem Høje-Taastrup.

Veje og trafikanlæg skal sikre en nem og sikker fremkommelighed på tværs af kommunen og fra boligområder til stationer, arbejdspladser, institutioner mv.

Uddybning af retningslinjer

Beplantningsplaner ved anlæg af nye veje

Ved anlæg af nye veje skal det vurderes, om der skal udarbejdes en beplantningsplan. Beplantningsplanen skal forholde sig til de overordnede retningslinjer for byernes grønne struktur, herunder stillingtagen til eventuel bevaring af eksisterende beplantning, jf Strategi for Høje-Taastrup Kommunes træer 2007 (link). Det er vigtigt, at en eventuel beplantningsplan understøtter byens eller lokalområdets særlige karakteristika og målet om en blomstrende og attraktiv kommune og by jf Udviklingsstrategi 2012, Grøn politik 2006 og Grønt atlas .

Trafikanlæg og VVM vurdering

Mange trafikanlæg er omfattet af VVM-reglerne, og der henvises derfor til "Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning", Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010

Lovgivning og overordnede planer

Planloven og Vejloven

§ 11 a, stk 1 nr 4

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af trafikanlæg.

§ 11a stk. 1, nr. 4 og LBEK nr. 893 af 09/09/09 om offentlige veje, §§ 27-29.

Det skal klarlægges gennem kommuneplanlægningen, såfremt lokale vejplaner og trafiktekniske tiltag vurderes, enten at kunne få konsekvenser for eksisterende eller planlagte overordnede vejforbindelser og trafikanlæg, eller at det vurderes at kommuneplanen kan få trafikale konsekvenser, der rækker ud over kommunegrænsen.

Byrådet tager stilling til vejprojekter både som planmyndighed og som vejbestyrelse. Efter vejloven er der fastsat høringsprocedurer, der skal sikre koordineringen af de forskellige vejbestyrelsers vejplaner, således at der er gensidig orientering om planerne og evt. forhandlinger herom.

§ 11e, stk. 1, nr. 9.

Af kommuneplanens redegørelse skal sammenhængen med trafikselskabernes trafikplan for offentlig servicetrafik fremgå.

Til belysning af planens sammenhæng med ovennævnte trafikplaner redegøres der for de trafikale konsekvenser af udlæg af nyt byområde, herunder mulighederne for at sikre adgang til kollektiv trafik.

§ 11a, stk. 1, nr. 4 og bemærkninger til L571.

Den overordnede infrastruktur og arealreservationer efter konkrete projekterings- og anlægslove skal indgå som retningslinjer i kommuneplanerne.

Ved udlæg af nye byområder og udformning af lokale trafikanlæg op til eksisterende overordnede veje og baner er det vigtigt at respektere de hensyn til natur, landskab og kulturmiljø, der blev taget ved etablering af de pågældende anlæg. Det gælder bl.a. faunapassager eller andre afværgeforanstaltninger, der kan være etableret på grund af EU’s habitatdirektiv.

Fingerplan 2013

Fingerplan 2013 rummer reservationer til hhv Motorveje og øvrige overordnede veje.

§ 23. Den kommunale planlægning skal medtagearealreservation til følgende mulige fremtidige, overordnede vejanlæg:

(Kortbilag K) 

  • Ring 5, Tværvej mellem Holbækmotorvejen og Måløv
  • Ring 5, Tværvej mellem Tune Landevej og Sydvej

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013

Det er en statslig interesse at; kommuneplanlægningen arbejder for principperne i den politiske Aftale om en grøn transport politik fra januar 2009. Nogle af initiativerne i Aftale om en grøn transportpolitik støtter i særlig grad de overordnede interesser i planlægningen, lige som nogle af aftalens initiativer er særligt relevante for den kommunale planlægning.

Aftalen om en grøn transportpolitik indeholder bl.a. følgende overordnede principper for en grønnere transportpolitik:

  • Transportens CO2-udledning skal ned.
  • Den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken. Jernbanen skal være pålidelig, sikker og topmoderne.
  • Vejkapaciteten skal udbygges, dér hvor behovet er størst, dvs. dér hvor der i dag er de største trængselsproblemer, men også, hvor man kan se, at den fremtidige trafikvækst som følge af erhvervs- og samfundsudviklingen vil kræve en udbygning af infrastrukturen.
  • Cyklismen skal fremmes - valg af cyklen som transportmiddel er at foretrække, hvor det er en realistisk mulighed.
  • Broer, veje og jernbaner må ikke ødelægge uerstattelig natur.
  • Støj og luftforurening i byerne skal ned.

Det er et mål, at

  • den fysiske planlægning og investeringerne i infrastruktur er med til at sikre, at byerne udvikler sig, hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringer i øvrigt kan understøtte udviklingen.
  • den fysiske planlægning skal være helhedsorienteret for at sikre en sammenhængende, overordnet transportstruktur.
  • sikre arealer til fremtidige infrastrukturanlæg, herunder nødvendige støjkonsekvenszoner i planlægningen.
  • kommuneplanlægningen sikrer, at den bidrager til en reduktion i væksten i transportarbejdet under hensyntagen til mobilitets- og arbejdsmarkedsforhold, og at det bliver muligt at benytte miljøvenlige transportformer.
  • der sker en koordinering mellem den kommunale, den mellemkommunale og den statslige transportplanlægning for at sikre en sammenhængende transportstruktur.
  • ved udlæg af nye og ved ændret anvendelse af eksisterende by- og erhvervsarealer er det et mål at sikre, at byerne udvikler sig, hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringer i øvrigt kan understøtte udviklingen.
  • der ikke lokaliseres nye trafikanlæg i internationale naturbeskyttelsesområder og så vidt muligt heller ikke i uforstyrrede landskaber eller i nærheden af områder udpeget som stilleområder.
  • undgå barrierevirkning for dyr, planter og mennesker, når der placeres og udformes lokale trafikanlæg i det åbne land.
  • der ved placering og udformning af lokale trafikanlæg i det åbne land tages hensyn til naturen - herunder økologiske forbindelseslinjer - og til de landskabelige værdier og udpegede kulturmiljøer.
  • Regional udviklingsplan 2012:
  • Infrastruktur driver vækst. Hovedstadsregionen som international storbyregion og centrum i Øresundsregionen. Opmærksomhed på kobling til Femern-forbindelse og stigende godstrafik over Storebælt. Fokus på flyforbindelser, højhastighedstog og udbygning af det kollektive tognet, s-tog og metro.
  • Den lokal tilgængelighed i regionen skal styrkes. Fokus på udvikling af ringforbindelser, herunder ny ringforbindelse med tilslutning til Femern-forbindelsen via Høje-Taastrup (både bane og vej).

Kildeliste

Lovgivning:

Overordnede planer:

Andet materiale:

 

     
 

Planens status

Kommuneplan 2014 med Vejplan og sammenfattende miljøredegørelse er offentliggjort d. 11. november 2014.

Se mere på kommunens høringsportal, med lovhjemmel, klagevejledning mv.

Planen findes også på statens plansystem.

Se mere her om høring og endelig behandling

Se tillæg til Kommuneplan 2014.

Kort

Kort Kommuneplan2014

Se også

Retningslinjer

Høje-Taastrup Kommune • Bygaden 2 • 2630 Taastrup • Telefon: 43 59 10 00 • kommune@htk.dkwww.htk.dk