Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2014

Plannavn
Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2014

Status
Vedtaget

Dato for vedtagelse
16. september 2014

Dato for ikrafttræden
30. september 2014

Indledning

Kommuneplanen revideres hvert fjerde år. Hvis der i den mellemliggende periode ønskes ændringer i kommuneplanens indhold, skal der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen.

Byrådet har besluttet at foretage ændringer i Kommuneplan 2014, for at muliggøre vedtagelse af en ny lokalplan for Præstegårdsvej 5. Der er derfor udarbejdet et tillæg nr. 2 til kommuneplanen.


Redegørelse

Kommuneplantillæg nr. 2 tilvejebringes som plangrundlag for vedtagelsen af lokalplan 2.04.5, der udlægger området til boligformål.

Tillægget udlægger et nyt rammeområde med betegnelsen 2141.

Rammeområde 2141 vil ligge syd for Høje Taastrup præstegård og vest for Præstegårdsvej. Det omfatter en del af matrikel 1a, Høje Taastrup by, Høje-Taastrup, som vist på kortbilag 2. Området er på ca. 5.625 m2 . Der er registeret 158 m2 bolig og 516 m2 udhusbebyggelse indenfor området.

Tillægget afløser de hidtil gældende bestemmelser for en del kommuneplanens rammeområde 2140.

Baggrund for udarbejdelse af kommuneplantillæg:

Byrådet har besluttet at udarbejde en ny lokalplan, der udlægger den tidligere forpagtergård til Høje Taastrup kirke til boligformål. Området er i rammeområde 2140 udlagt til ”offentlige formål”, og der skal derfor tilvejebringes et nyt plangrundlag, der muliggør ”helårsbeboelse”.

Baggrund for udarbejdelse af kommuneplantillæg: Det er kommunens vurdering, at der er tale om en mindre ændring af den faktiske anvendelse af ejendommen. Der vil derfor ikke blive gennemført en idefase i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplantillægget.

Rammebestemmelser for rammeområde 2140, der ændres for en del af rammeområdet:

  • Område til offentlig formål, offentlig tilgængelig park og kirkegård.
  • En maksimal bebyggelsesprocent på 25.
  • Bevaringsbestemmelser for eksisterende bebyggelse og beplantning

Nye rammebestemmelser jævnfør kommuneplantillæg 2 for nyt rammeområde 2141:

  • Område til helårsbeboelse, enfamiliehus.
  • Eksisterende bebyggelse definerer byggemuligheden.
  • Traditionelt byggeri tilpasset kirkeomgivelser og landsbymiljø.
  • Retningslinjer for beplantning.

I henhold til Miljøvurderingsloven (LBK nr 936 af 24.09.2009) skal der foretages en miljøvurdering af planer for arealanvendelse, der enten må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, potentielt kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller som er opført i bilag 3 og 4 til loven.

Kommunen har udført en miljøscreening af tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2014. På den baggrund har Byrådet vurderet, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering. Byrådets beslutning er offentliggjort på kommunens hjemmeside den 1. juli 2014.


Områdets anvendelse

Området anvendes til helårsbeboelse, en bolig for en familie. Boligfunktionen defineres ud fra ejendommes særlige forhold omkring størrelse og beliggenhed.


Bebyggelsens omfang

Den eksisterende bebyggelse afgrænser i princippet omfang og placering af ny bebyggelse.

Bebyggelsen må højst opføres i en etage med udnyttelig tagetage.

Ny bebyggelse skal i udtryk og omfang tilpasses kirkeomgivelserne og landsbymiljøet.


Opholdsarealer

Området skal beplantes, så bebyggelsen delvist skjules for indkig.


Parkering

På egen grund.


Stationsnærhed
Området er stationsnært.

Detailhandel
Ikke udlagt som område for detailhandel.

PDF
pdf tillaeg_2.pdf (2002 KB)


Flgende nye rammeomrder bliver udlagt i tillgget:

 

Planens status

Kommuneplan 2014 med Vejplan og sammenfattende miljøredegørelse er offentliggjort d. 11. november 2014.

Se mere på kommunens høringsportal, med lovhjemmel, klagevejledning mv.

Planen findes også på statens plansystem.

Se mere her om høring og endelig behandling

Se tillæg til Kommuneplan 2014.

Kort

Kort Kommuneplan2014

Høje-Taastrup Kommune • Bygaden 2 • 2630 Taastrup • Telefon: 43 59 10 00 • kommune@htk.dkwww.htk.dk