Skovrejsning

Formålet med at udpege skovrejsningsområder er at fastlægge, hvor det ud fra en samfundsmæssig helhedsbetragtning vil være mest hensigtsmæssigt at plante ny skov. Inden for arealer udpeget som skovrejsningsområde er der mulighed for at opnå et højere tilskud.

I neutralområderne er der mulighed for at rejse skov, men med lavere tilskud i forhold til skovrejsningsområderne.

Udpegningerne af områder, hvor skovrejsning er uønsket er baseret på konkrete vurderinger, hvor skovrejsning vil være i konflikt med andre væsentlige interesser, f.eks. byvækst og kulturhistoriske beskyttelsesinteresser.

Kommunen har i revisionen særligt taget stilling til en række neutralområders egnethed som skovområder.

Samlet medfører de forslåede ændringer, at der bliver udpeget

  • 44,3 ha mere skovrejsningsområde
  • 320,5 ha mere areal som skovrejsning uønsket
  • 364,8 ha mindre areal som neutralområde


Oversigtskort over forslag til nye områder for hhv. skovrejsning, skovrejsning uønsket og neutralområder.


Område 1

  • 20 ha med skovrejsning uønsket og 31 ha neutralområde ændres til skovrejsningsområde (51 ha)
  • Formål: Styrke grundvandsinteresserne i indvindingsopladet fra Solhøj Kildeplads

Område 2

  • 2,7 ha skovrejsningsområde og 6,8 ha neutralområde ændres til skovrejsning uønsket (9,5 ha)
  • Formål: Bevare landskabet åbent ved husmandsrækken på Hovmarksvej

Område 3

  • 259 ha neutralområde ændres til skovrejsning uønsket
  • Formål: Bevare åbent landskab ved stjerneudstykningen syd og øst for Sengeløse

Område 4

  • 72 ha neutralområde ændres til skovrejsning uønsket
  • Formål: Bevare herregårdslandskabet åbent omkring herregården Kathrineberg

Område 5

  • 4 ha skovrejsningsområde ændres til neutralområde
  • Formål: Give mulighed for bassiner til rensning af Røjlegrøften

Udviklingsmål

Udviklingsstrategi 2012-2024

Udviklingsstrategien har ikke konkrete mål for skovrejsningsområderne i kommunen, men områderne har betydning for udviklingen af temaer i Udviklingsstrategien.

Det er kommunens mål, at de grønne områder i byerne og på landet skal understøtte kommunens strategi om vækst i forhold til at tiltrække og fastholdebosætning i kommunen. Det er et mål at kommunen skal kendes for sine grønne omgivelser, og de unikke muligheder for rekreation, aktiviteter og oplevelser de tilbyder.

Sundhedsstrategi

  • Indretning af de rekreative områder, så de i højere grad inviterer til bevægelse.

Idræts- og Bevægelsespolitik

  • Forbedre mulighederne for at dyrke selvorganiseret idræt og få flere til at dyrke motion og bevægelse i nærmiljøets omgivelser ved at skabe rammerne herfor.

Danmarks nationale Skovprogram 2002

Det er et statsligt mål, at skovarealet skal forøges således, at skovlandskaber udgør 20-25 % af landets areal i løbet af en trægeneration, som er 80-100 år. Af Naturstyrelsens Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 fremgår det, at ”For at nå dette mål skal der identificeres og udlægges flere skovrejsningsområder på optimale lokaliteter, primært i forhold til grundvandsbeskyttelse og bynærhed, således at skovrejsningsaktiviteten fortrinsvis kommer til at ske inden for skovrejsningsområderne”. Det fremgår endvidere, at ”I den nuværende udpegning af skovrejsningsområderne udgør disse ca. 6 % af det åbne land”.

Konsekvenser

Høje-Taastrup Kommune vurderer, at nedenstående sundheds- og miljøforhold kan blive påvirket.

Sundhed

Der overvejes at udpege et nyt skovrejsningsområde ved Solhøj Fælled. Området er i dag neutralt område. Det nye skovrejsningsareal vil understøtte borgernes muligheder for rekreation og bevægelse i naturskønne omgivelser.

Forslaget om nye skovrejsningsområder i Høje-Taastrup Kommune udvider på sigt mulighederne for et større skovareal i kommunen. Skovarealerne har sammen med de øvrige grønne områder stor sundhedsmæssig værdi for kommunens borgere, da de danner ramme for rekreation, motion og bevægelse i en varieret natur.

For de borgere, der bor nær nye skovrejsningsområder, kan en fremtidig beplantning dog betyde støjgener under skovrejsning samt en begrænsning af udsigten over landskabet.

Områder ved Katrinebjerg og Sengeløse samt Hovmarksvej overvejes ændret fra neutralområder til områder, hvor skovrejsning er uønsket, hvilket sker for at sikre den kulturelle værdi, som landskabet rummer. De områder, der ændres fra neutralområder til skovrejsning uønsket, har ikke væsentlig betydning for befolkningens velvære og rekreative muligheder, da disse områder i forvejen ikke benyttes til skov.

Jord og vand

De første 3-5 år efter tilplantning af skov er der risiko for en forøget udvaskning af næringsstoffer. Udvaskningen afhænger bl.a. af jordbundsforhold og jordbearbejdningen inden tilplantningen. Næringsstofudvaskningen kan reduceres ved at anvende dækafgrøder. På længere sigt vil skov være til gavn for grundvandet og drikkevandskvaliteten i området.

Biologisk mangfoldighed og skov

De foreslåede ændringer resulterer i, at der samlet bliver udlagt 44,3 ha mere skovrejsningsområde i forhold til Kommuneplan 2010. Udlæg af nye skovrejsningsområder forventes at have en positiv påvirkning af levevilkår for dyre- og plantelivet. Størstedelen af arealerne bliver i dag udnyttet til konventionelt landbrug.

Kulturarv og landskab

I forbindelse med revisionen af kommuneplanen har kommunen gennemgået de landskabelige, kulturhistoriske interesser. Gennemgangen er sket i samarbejde med Kroppedal Museum. Flere af ændringerne (område 2,3 og 4) fra neutralområder til områder hvor skovrejsning er uønsket er sket for at bevare særlige kulturhistoriske landskabstræk, herunder stjerneudstykningen syd og øst for Sengeløse, husmandsrækken på Hovmarksvej og herregårdslandskabet omkring Kathrineberg Gods.

Rekreation og lokal mobilitet

Der er med de forslåede udpegninger ikke taget stilling til tilplantningens karakter, herunder trævalg og om der ønskes en åben eller tæt skov.

I forbindelse med et konkret projekt om tilplantning af skov, vil det være relevant at overveje mulighed for

  • at etablere primitive overnatningspladser eller andre friluftsfaciliteter,
  • at etablere stier i skoven, der skaber gode forbindelser til andre grønne områder, og gør de grønne områder nemme at komme til fra byerne og
  • at etablere stier, der er velegnede for svage grupper.

Bosætning og bykvalitet

Det er en kvalitet for kommunen, at øge skovarealet, fordi skov bidrager til den grønne struktur i kommunen og giver befolkningen mulighed for rekreation.

Undersøgelser peger på, at mange borgere mener, det er attraktivt at bo tæt på et skovområde. Et øget skovareal vil kunne øge huspriserne for de omkringliggende boliger.

Alternativer

Udpegningen af skovrejsningsområder skal koordineres i forhold til drikkevandsinteresser, naturbeskyttelsesinteresser, landskabelige værdier, kulturhistoriske interesser, byudvikling og meget mere. Revision af skovrejsningsområderne vil derfor være en afvejning af flere forskellige interesser i det åbne land.

Høje-Taastrup Kommune har med revisionen af skovrejsningsområderne særligt taget stilling til neutralområdernes egnethed som skovområder. Revisionen har resulteret i at 364,8 ha neutralområde er ændret til henholdsvis 44,3 ha skovrejsningsområde, og 320,5 ha er ændret til område, hvor skovrejsning er uønsket. Ændringen er sket for at bevare karakteristiske, kulturhistoriske landskaber i kommunen.

Revisionen har desuden styrket drikkevandsinteresserne i området omkring Solhøj Kildeplads ved at udlægge 51 ha til nyt skovrejsningsområde.

Afbødende foranstaltninger

De nye skovrejsningsområder, områder hvor skovrejsning er uønsket og neutralområderne giver ikke behov for at udarbejde afbødende foranstaltninger, da de ikke forventes at have en negativ effekt på hverken sundhedsmæssige eller miljømæssige forhold.

Der vil ske en selvstændig miljøvurdering af de konkrete skovrejsningsprojekter. I det konkrete projekt vil miljøpåvirkninger som næringsstofudvaskning, skyggegener og trafik blive vurderet. Der vil også kunne tages stilling til stiforbindelser, friluftsfaciliteter, handicapvenlige muligheder m.m.

En fremtidig skovrejsning kan medføre støjgener i en begrænset periode, der kan få betydning for en lille gruppe af borgere. Det vurderes ikke, at disse støjgener udgør en egentlig sundhedsrisiko. En eventuel begrænsning i udsyn kan potentielt være til gene for skovens naboer, men medfører ikke en egentlig sundhedsrisiko. Det vurderes, at udarbejdelse af alternative og afbødende foranstaltninger ikke er aktuelt.

 

 

Planens status

Kommuneplan 2014 med Vejplan og sammenfattende miljøredegørelse er offentliggjort d. 11. november 2014.

Se mere på kommunens høringsportal, med lovhjemmel, klagevejledning mv.

Planen findes også på statens plansystem.

Se mere her om høring og endelig behandling

Se tillæg til Kommuneplan 2014.

Kort

Kort Kommuneplan2014

Høje-Taastrup Kommune • Bygaden 2 • 2630 Taastrup • Telefon: 43 59 10 00 • kommune@htk.dkwww.htk.dk